Det kan være svært at holde styr på alle de ting, vi som forældre skal huske på nu til dags. På trods af at flere og flere begynder at bruge digitale kalendere, som hjælper med at minde en om alle de ting, der står i den, kan det altså stadig være et problem med alle de specielle dage og begivenheder, der er vigtige i vores moderne samfund. Som forældre har vi bare endnu mere at huske på end de fleste, men er der nogle dage, man virkelig ikke må glemme? Ja, det mener vi helt sikkert, der er. Vi har her lavet en liste over fire dage i løbet af året, som vi som forældre endelig ikke må glemme.
Først og fremmest har vi dit barns fødselsdag. Der findes ikke noget værre end at have glemt sit barns fødselsdag, men problemet er faktisk større end det, at du formentlig sårer dit barns følelser helt enormt. Hvis du glemmer noget så vigtigt som den dag, dit barn blev født, så må du jo næsten være så stresset, at det ikke kan undgå at gå ud over dit helbred på andre måder. Hvis du ikke kan tage dig af dig selv, så kan du bestemt heller ikke tage dit af dit barn, så fokuser på dit eget velvære, før du tager dig af noget som helst andet.
Juleaften er også en slemt dag at glemme, men det er jo nærmest umuligt med alt det pynt, de lækre pebernødder på hylderne og så selvfølgelig alle de irriterende gode julesange, der konstant spiller i radioen, i supermarkedet og tilsyneladende alle andre steder i Danmark. Når det er sagt, så er der altså andre dage, du heller ikke må glemme. Hvis dine børn har hver deres julesok, så skal der jo noget, som dine børn kan nyde hver morgen ? hvis de da ikke har været uartige! Og så må vi ikke glemme adventsgaverne, som jo skal gives fire forskellige dage i løbet af december.
Hvis du har et barn i en af de ældre klasser i folkeskolen, så er der en anden dag, som kan være næsten lige så festlig. Det er den dag, alle efterskolerne her i landet holder åbent hus og lader dem opleve lidt af, hvordan livet er på en efterskole. Kom til efterskolernes dag, selv hvis dit barn aldrig nogensinde har nævnt efterskoler eller en lyst til at gå på en ? du kommer ikke til at fortryde det! Mange børn overvejer aldrig rigtig den mulighed, men det kan virkelig gøre en stor forskel at gå på en skole, hvor man har mere frihed med dertilhørende ansvar, kreative fag som billedkunst og musik, et fællesskab uden lige og typisk også lidt motion om morgenen.